Banklån

Banklån har været en varm kartoffel i de danske medier og i resten af den vestlige verden. Lån har i høj grad været hovedårsagen til finanskrisen. Grunde, årsager og konsekvenser til selve krisen er en anden snak, men uanset hvad så har lån og specielt boliglån været en væsentlig faktor.

Bankerne har brændt sig meget og specielt i løbet af 2009 og 2010, hvor stod værst til for bankerne, der var de meget tilbageholden med at tilbyde udlån.

Vi ser nærmere på banklån, der på mange måder er en foranderlig og svær størrelse for mange danskere. Hvad er op og ned? Vi giver dig alt du bør vide om de aktuelle forhold.

De mange indgreb

Regeringerne verden over har i Keynesianismens ånd heftigt prøvet at øge forbrug ved at fremskynde lån via lavere nationalrenter. Derved har pengepolitik være meget brugt, specielt i USA hvor de har printet som aldrig før. Antal indgreb og bankpakker kan efterhånden ikke tælles på én hånd.

For at sætte det i perspektiv, så har USA printet flere penge fra 2000-2009 end de har gjort i resten af deres historie til sammen. Danmark har været mere forsigtige fordi vi brændte nælderne tilbage i 1980’erne med inflationen. EU har dog generelt fremskyndet for medlemslandene en lignende taktik, som et fejlagtigt forsøg på hvad de anser som neoliberalistiske værdier.

 

Banklånets aktuelle forhold i 2014

I dag er banklånets styrke kommet langsomt tilbage. Låneindustrien er generelt i kraftig vækst, men det skyldes hovedsageligt den enorme fremmarch hos de online-lånevirksomheder.

De har højere renter end bankerne, men er enklere, hurtigere og de accepterer flere. Bankerne er så småt ved at lave flere forbrugslån igen, men renten er lidt højere end tidligere, og de er stadig langt mere kræsne end udbyderne fra nettet.

”Sikre” banklån der anvendes til investeringer (her er boliglån det mest almindelige) er til gengæld rigtig gunstige netop nu.

For nok er boligpriserne stigende for boligkøbere, men omvendt er boliglånsrenterne på ekstremt lave niveauer. I 2013 var vi historisk langt ned og i perioder, var der endda tale om negative renter.

 

Renteniveauet på historisk lavt niveau

Renteniveauet har som følge af krisen bevæget sig mod et historisk lavt niveau. F1-lån hos Nordea landede i november 2014 på 0,41 procent hvor 0,30 er kursskæring og 0,11 er ren rente. Sidste år var auktionen for renten på 0,43 %, hvilket i forvejen var historisk lavt.

Det tyder også på at niveauet fortsætter i 2015. Det kan lyde lidt teknisk for dig som forbruger, men det som det betyder for dig, er, at boliglån bliver billigere. I forhold til sidste år er det en besparelse på 15 kroner om måneden, hvis man afdrager.

Efter 2012 er 3 % lån også blevet introduceret hvor det tidligere har ligget mellem 4 og 6 %.

Boligerne stiger i pris, men forholder sig stadig på et relativt fornuftigt niveau, samtidig med det aldrig har været billigere at låne penge til boligen.

Med hensyn til hurtiglånene, så har den interne konkurrence som følge af det store marked også fået renterne nedad der.