10 tips til et større rådighedsbeløb

Gå direkte til lånesammenligning »

Tips til en bedre økonomi

Har du brug for at styrke din privatøkonomi? Så er lån ikke altid det rigtige svar. Det kan ligeledes være at du bør skære ned på dit forbrug eller dine faste omkostninger.

Vejen til større økonomisk råderum og flere penge mellem hænderne, kan ske gennem vores 10 tips til et større rådighedsbeløb. Læs med her for at se, hvordan du kan forbedre din privatøkonomi. 

1. Få et økonomisk overblik

Der findes efterhånden en del top 10 lister med sparetips, men det skal ikke forhindre os i at give dig vores 10 foretrukne. Du bør altid starte med at skabe dig selv et økonomisk overblik. Hvor mange penge får du ind i løn, SU etc. og hvad har du af faste omkostninger til husleje, bilen, energi, vand og varme etc.

Læg et budget og få klarhed over, hvor mange penge du egentlig har til rådighed hver måned. For ved du det lige nu? Det gør de færreste faktisk.

2. Tjek dine abonnementer

Du bør tjekke alle dine abonnementer, alt lige fra bredbånd, mobilabonnementet, til forsikringer, a-kassen mv. De fleste danskere har mindst 5-6 abonnementsløsninger, hvor der bliver trukket penge hver måned. En forskel på 100-200 kroner kan altså gøre en mærkbar forskel.

Så undersøg jævnligt om der findes billigere alternativer på markedet. Det kan være du har en løsning, der er dyrere end dit behov, eller at der findes mere prisvenlige udbydere.

3. Betal kun for det du bruger! 

I forlængelse af punkt 2, bør du kun betale for det du bruger! Der er mange danskere som betaler i dyre domme for fitnessabonnement eller på magasiner og blade, men uden man bruger dem særlig meget. Det er nærmest penge ud af vinduet.

Så hvis du har en presset privatøkonomi, bør det være det første og nemmeste sted at skære i budgettet.

4. Sælg brugt 

Mange danskere ligger inde med gamle ure, computere, mobiltelefoner etc. som har en mindre værdi, men som er blevet udskiftet til noget nyt. I stedet for at have det liggende, så sælg det på brugtsider som DBA.dk. Det kan give dig en god ekstra skilling. Når det bare ligger i hjemmet taber det værdi og så optager det en masse plads.

5. Skær ned på gå-i-byen aktiviteter

Du bør skære ned på dine gå-i-byen aktiviteter som det kan kaldes, med en bred betegnelse. Det dækker over alt fra byture, til biografen, restaurantbesøg etc. Det er alle aktiviteter der hurtigt koster 3-500 kroner og det vil derfor udgøre en stor del af dit aktuelle rådighedsbeløb.

6. Lån billigt – hvis du skal!

Alle kan få brug for et lån og det kan godt være en fornuftig beslutning. Det er lån til energiforbedringer det bedste eksempel på. Eller hvis du skal have finansieret dit boligkøb. Det vigtigste er her, at du gør det billigt, når du endelig skal.

Det kan du altid ved at indhente flere tilbud, sammenligne disse og udvælge det bedste. Alt for mange danskere glemmer forarbejdet og kommer til at betale dyrt for dovenskaben i sidste ende.

7. Køb på tilbud og udsalg

Det er klart, at selvom der skal skæres, kan man ikke undgå at bruge penge. Der skal jævnligt købes nyt tøj, gaver til familien og lignende. Men her kan du fortsætte den prisbevidste livsstil ved at købe på tilbud eller udsalg. Du kan få ekstra meget for pengene og modtageren bliver bestemt ikke mindre glad.

Specielt op til jul, er der god grund til at købe julegaver, juleanden etc. når disse er på tilbud. Der kan hurtigt spares 500-1.000 kroner på den konto.

Se også: Brug for penge til julegaver?

8. Tag et bijob

Et ekstra job eller et bijob, kan altid bidrage til en større indkomst og dermed større rådighedsbeløb. Det er bestemt ikke nemt at finde, særligt fordi det skal passe ind i hverdagen. Ikke desto mindre kunne det være en overvejelse, hvis du kun er på deltid i øjeblikket.

9. Kvit smøgerne!

Økonomia ved godt at dette tips praler af på de fleste rygere, for det er langt lettere sagt end gjort. Men prøv at udregne dit rådighedsbeløb og udregn herefter dine månedlige omkostninger til smøgerne. Du bliver helt sikkert overrasket over, hvor meget de “fylder” i budgettet.

Det kan måske være en motivation til at kvitte smøgerne eller skære den, foruden alle de sundhedsskadelige effekter du allerede kender til.

10. Vær prisbevidst

Til slut vil vi gerne understrege vigtigheden af at du er prisbevidst i alt hvad du foretager dig. Over 365 dage vil det betyde en del besparelser. Mange af ovenstående punkter, handler om prisbevidst i specifikke situationer, men det bør være din livsstil.

Hold for og “pas på” dine penge, hvis du kun har få af dem i en periode. Der er kommet mange udbydere, sammenligningstjenester og hård konkurrence i de fleste brancher. Det bør du udnytte som forbruger, til at finde den bedste og billigste løsning.

 

I lånemæssig sammenhæng bør du huske på, at større indkomst og rådighedsbeløb vil styrke dine lånemuligheder betydeligt.