Lån penge til energioptimering

Lån til energioptimering

Har du brug for et lån for at komme i gang med energirenovering- og forbedringer i hjemmet? Det er aldrig optimalt at låne penge, men lige når det er et lån til energioptimering, kan det faktisk være en god investering.

Energioptimering kan gøre en stor forskel for din privatøkonomi, i form af lavere varmeregninger, og så får det typisk husets værdi til at stige. Økonomia ser nærmere på dine muligheder og hvorfor energiforbedringer er en god idé. 

Lån til renovering og forbedringer

Når du skal låne til renovering og forbedringer af dit hus, har du flere finansieringsmuligheder. Du kan vælge at kontakte banken. Specielt ved energioptimering er de mere åbne og flere pengeinstitutter tilbyder energilån. Det gør de, fordi de godt ved at det er en god investering for din privatøkonomi. Det samme gør energiselskabet OK.

Alternativet er at søge på nettet og her kan du søge alt fra 10.000 – 350.000 kroner. Der er altså udbydere for ethvert behov, så længe du har en fast indkomst og er over 18 år.

Her vil vi klart anbefale dig at søge hos Santander Consumer Bank, der tilbyder privatlån på henholdsvis 10.000-100.000 og 50.000-350.000 kroner, til en yderst fornuftig rente. Her kan du opnå en forholdsvis billig løsning og få penge nok til dine initiativer.

Energioptimering er en god investering

Der er ingen tvivl om at energioptimering er en god idé for langt de fleste danskere. Hvis huset er dårligt isoleret, har utætte vinduer og døre, eller bruger en gammeldags opvarmningsform, kan det koste mange penge på de månedlige regninger.

Hvor god en investering dine forbedringer er, afhænger af husets nuværende stand. Specielt boliger fra før 1980 rummer typisk et stort potentiale. Der bliver løbende lavet undersøgelser af, hvilke tiltag der kan give dig den største besparelse. Svaret er ofte det samme.

  1. Efterisolering: Specielt hulmursisolering og tagisolering.
  2. Udskiftning/tætning af vinduer og døre.
  3. Mere energivenlig opvarmning og maskiner i hjemmet.

Der er altså mange steder at sætte ind, men start altid med de områder der gør den største forskel. Her er efterisolering den helt klare vinder og du kan have tjent din investering hjem i løbet af 2-5 år, alt efter forholdene. Altså alene i besparelser på regningen, for dertil skal lægges den værdiforøgelse som boligen har fået.

Kom i gang med det samme og lav en god investering. Hvis du har penge på kontoen kan du næppe få dem forrentet bedre og selv hvis du skal låne, kan det være en rentabel forretning.